Velkommen til Blixen Klub Søndersø

Et socialt fællesskab for kvinder 60+

Fællesskab, inspiration og netværk

Fællesskab, inspiration og netværk

Blixen Klub Søndersø blev etableret i april 2023 som den tredje Blixen Klub i Furesø Kommune.

Vi henvender os til kvinder, som ønsker inspiration til et aktivt seniorliv gennem socialt samvær, foredrag og udflugter m.m. Vores forening bygger på frivillighed, fællesskab og gensidig respekt.

Klubben er etableret som en frivillig forening og ledes af en bestyrelse. Vi ønsker at inddrage medlemmerne i at forme, udvikle og drive foreningen. Vi har en forplejningsgruppe, der sørger for forplejning og det praktiske i forbindelse med møderne. På møderne er det muligt for medlemmerne at komme med forslag og give deres mening til kende i forhold til rammerne for møder og andre aktiviteter i klubben.

For at sikre en høj kvalitet i foreningens foredrag, udflugter og andre aktiviteter inviteres medlemmerne til at evaluere de enkelte arrangementer. Evalueringerne bruges i forbindelse med planlægning af kommende arrangementer.

Et af Blixen Klub Søndersøs formål er socialt samvær og netværksdannelse. For at facilitere dette er der et større eller mindre internt program efter foredragene, hvor vi giver plads til uformel samtale. Vi vil desuden arbejde for, at der etableres interessegrupper, hvis der er basis for dette.

Der er lukket for tilgang af nye medlemmer

Blixen Klub Søndersø er fuldtegnet.  Vi etablerer en venteliste, som man gratis kan tilmelde sig. Hvis ventelisten bliver tilstrækkelig stor, og det vurderes, at der er basis for endnu en Blixen Klub i Furesø Kommune, vil vi hjælpe med at etablere en ny klub.

Opskrivning på venteliste

Du tilmelder dig en plads på ventelisten  via dette link:  Indmelding | Blixen Klub Søndersø (nemtilmeld.dk) 

Det koster ikke noget at skrive sig på ventelisten.

 

Vi holder de faste møder på tirsdage i lige uger kl. 14 af ca. 2 timers varighed i Satellitten, Bymidten 46, Værløse

“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen

Bestyrelse

Et hold aktive, frivillige kvinder har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. De sørger for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål. Udsendelse af invitationer til arrangementerne og økonomisiden af klubbens drift klarer de også.

"Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen." - Isak Dinesen

Forplejnings-grupper

Medlemmer i forplejningsgrupperne gør på skift klar til møderne, dvs. sørger for stole, kaffe og lidt lækkert at spise. Oprydningen deltager alle i.

NYHED

Se nystartet interessegruppe under fanen GRUPPER

Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.

Google reCaptcha: Invalid site key.