Slaver og fæstebønder
Georg Lett debuterede i en alder af 76 med sin første roman. På dette møder fortæller Georg Lett om sin anden bog, De begunstigede. Bogens handling udspiller sig i det danske samfund i den periode, hvor brugen af slaver i Vestindien var udbredt og accepteret. Slaveriet er ikke et hovedtema, men handlingen belyser de herskende forestillinger, som forklarer hvorfor slavehandel og slaveri fremtrådte som en naturlig del af samfundet. Det var nemlig også et samfund, hvor danske fæstebønder, slesvig-holstenske livegne, tjenestefolk og ikke mindst kvinder også var underkastet ydmygende kår. Gennem sin bog rejser Georg det generelle spørgsmål, om det giver mening at bedømme fortidens handlinger på grundlag af nutidens moral.
Georg er medlem af Hemingway Club Gentofte.
