2026-03-24 13:30

Da mor fik motor – foredrag på Ballerup Museum

Denne udflugt til Ballerup Museum i Pederstrup byder på et foredrag af museumsleder Mette Jensen om Ballerup køkkenmaskiner fra Dansk Apparat Fabrik, og om hvordan de elektriske apparater betød forandringer i husmoderrollen.

Ballerup Museum har en samling Ballerup køkkenmaskiner.  Fabrikken bag navnet ”Ballerup” har, som navnet ellers antyder, aldrig ligget i Ballerup, men i København og Rødovre.

Foredraget varer ca. en time og foregår i lokalet Ved Porten på Pederstrupgård.

Ballerup Museum i Pederstrup er en lille perle med flere forskellige bygninger og haver. Museet har gratis adgang og har åbent fra kl. 10-15.

Inden foredraget er der en valgfri frokost kl. 12:00 på Konditorgården i Pederstrup, som flere år i træk er kåret som bedste café. Højt belagt smørrebrød og drikkevarer bestilles ved tilmelding til udflugten.

Ballerup Museum i Pederstrup

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.